AVK

KUNDEN

AVK Tooling er totalleverandør af komponenter til jern – og maskinindustrien. Man er specialister i bearbejdede komponenter i stål, støbegods, aluminium og bronze, og benytter en kombination af robotteknologi og klassiske håndværksdyder i bestræbelsen på at opretholde en konkurrencedygtig produktion, der takket være sin placering i Danmark drager fordel af at være tæt på kunden. AVK Tooling er specialist i udvikling af prototyper, og lægger vægt på at integrere informationsteknologi i alle led af udvikling og produktion.

BROCHURE

Outsource dk har stået for layout og billedside i en 6 – siders profilbrochure, Designet leger med koncernens logo og gennemgående kølige farveskala; et udtryk, der matcher de forarbejdede metaldele, som vi har kunnet komme tæt på i produktionsleddet.

HJEMMESIDE

Siden er enkel i sin opbygning, og indeholder link til det profilmagasin, som Outsource dk producerede forud for opgaven med hjemmesiden. Begge steder er der i billedmaterialet fokus på bearbejdede metaldele og på processerne fra råvarer til færdige produkter, og på den integrerede kvalitetskontrol. Magasin og webside understøtter dermed hinanden i en effektiv synergi, og profilerer koncernens ambitioner om kvalitet, effektivitet og fremtidssikrede produktionsmetoder.

Gå tilbage til cases