Cobis

Kunden

Copenhagen Bio Science Park - COBIS - er centralt beliggende i København i midten af et miljø af ekspertise, når det kommer til viden og kommerciel anvendelse af bioteknologi, medicin og farmakologi.

COBIS er et ambitiøst vækstcenter som har som mission at skabe de rette vækstbetingelser for morgendagens bioteknologiske succeser. COBIS har noget at tilbyde dig, uanset om du repræsenterer en etableret life science virksomhed, en CRO inden for life science, eller endda hvis du bare har en god idé, og har brug for hjælp til at komme i gang.

Vores samarbejde startede med et 20-siders magasin. Efterfølgende har vi udarbejdet hjemmeside og hjælper dem nu med deres markedsføring gennem Google AdWords.

Magasin

I forbindelse med magasinet skabte vi samtidig retningslinjerne for COBIS’ markedsføringsprofil. Vi lavede bl.a. nogle regler omkring at bruge nogle elementer fra deres logo som grafisk element.

COBIS ønskede et minimalistisk udtryk med masser af white space, for at signalere rene og sterile omgivelser, som deres laboratoriefaciliteter og kontorer.

Magasinet er offset-trykt på 170g Silk-papir.

Hjemmeside

Efter magasinet var færdig og trykt, havde vi en klar designlinje på plads, som vi kunne videreføre til webdesignet. På denne måde sikrede vi, at der var synergi på tværs af medierne.

Som altid, når vi går i gang med en ny hjemmeside, så startede vi med at stille følgende spørgsmål: Hvad er formålet med hjemmesiden?
Da vi, i samarbejde med COBIS, havde fået klarlagt hvad formålet var, gik vi videre til at se på, hvem målgruppen er. Derefter så vi på, hvordan vi kunne ramme denne målgruppe bedst.

Det er ud fra denne analyse, vi har valgt, hvilke elementer hjemmesiden skal indeholde, og hvordan de er prioriteret på hjemmesiden, så vi kan præge den besøgendes brug af hjemmesiden.

Den responsive hjemmeside er  opbygget i Concrete5 og super brugervenlig både som for COBIS og for besøgende (Front- og Backend).

Google AdWords

Det sidste led i markedsføringen var, at vi fik oprettet Google Adwords kampagne for at øge trafikken til hjemmesiden og dermed øge antal henvendelser.

Siden vi begyndte at stå for COBIS’ Google Adwords er 30% af alle besøg til deres hjemmeside gået gennem en af Google Adwords annoncerne.

Udover dette har et af målene med kampagnen, efter aftale men COBIS, været at lede videre ind på kontaktside. Dette er lykkes med 18% af de besøgende, der kommer igennem Google AdWords kampagnen.

Gå tilbage til cases