• slide

SEM/SEO-konsulent søges

Er du sulten efter at blive den dygtigste SEM/SEO-konsulent i Danmark?

Til reklamebureauet Outsource dk søger vi en udadvendt og ambitiøs SEM/SEO-konsulent, som mestrer SKAG til perfektion, og som kan danne fundamentet for vores onlineafdeling. Du tør gå forrest og sætte retningen for fremtidige SEM/SEO-konsulenter.

Hop ombord på et væksteventyr

Vi har ambitiøse vækstplaner i en branche, der er præget af muligheder og foranderlighed. Trives du i et miljø, hvor der er tempo og puls så læs endelig videre.

Bliv én af hverdagens helte hos Outsource dk

Din fornemmeste opgaver bliver at:

  • Opsætte og vedligeholde Adwords

  • Udarbejde efterspørgselsanalyser

  • Have tæt kontakt med vores kunder og give dem en femstjernet rådgivning

  • Være bindeled mellem vores onlineafdeling og vores rådgivere

  • Vise vejen og på sigt oplære andre SEM/SEO-konsulenter

  • Sætte dit præg på den fremtidige strategi og vækst

  • Bidrage med din brede forståelse inden for On-/Off page SEO

  • Udarbejde linkbuilding gennem dit brede kendskab til dette

Vi forestiller os, at du...

... har erfaring fra bureauverdenen, indgående kendskab til facebookannoncering, Tracking (Google Tag Manager), konverteringsoptimering og er certi ceret Google Partner (Search, Display, Shopping og Analytics er et must). Derudover kan du ’oversætte’ din tekniske viden til et letforståeligt sprog over for vores kunder.

Du er professionel, jordnær, ambitiøs, serviceminded og ingen opgave er for stor eller for lille til dig. Som SEM/SEO- konsulent hos Outsource dk er det en blanding mellem at være specialist og konsulent – det vil med andre ord sige, at du trives med at have en tæt dialog med kunder, og samtidigt kan du også udføre opgaverne.
På grund af din ekspertise, erfaring, sult og nysgerrighed er du lynhurtigt et aktiv for Outsource dk.

Er du klar på nye udfordringer?

Så send dit CV og en kort motiveret ansøgning som fortæller, hvorfor du er vores nye SEM/SEO-konsulent
til tsk@outsource-dk.com.
Har du spørgsmål til stillingen eller til Outsource dk som arbejdsplads, så giv HR-ansvarlig Tina Skiffard et kald på 25 74 30 04. Vi afholder samtaler løbende og opstart er snarest muligt – men vi venter på den rette kandidat.

Hvem er Outsource dk?

Vi er reklamebranchens svar på Justice League – hvis du spørger os selv. Vi er en superheltegruppe, som består
af både Superman, Batman, Flash, Wonder Woman, Green Lantern, Aquaman og Martian Manhunter. Vi kan ikke blive enige om, hvem der er hvem, men i fællesskab bekæmper og overvinder vi al mangelfuld markedsføring;
alt fra fejlslagne Google Adwords-investeringer og halvfærdige SEO-udarbejdelser til outdatede hjemmesider og halvtriste magasiner eller brochurer. Ingen opgaver er for store eller små. Med andre og mere objektive briller vil du se en gruppe af 18 ildsjæle, som ånder og lever for den digitale og visuelle markedsføring. Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø og tæt sammenhold, og det er en fordel at være skarp til bordfodbold...